Mere om (g)Udgivet
Valby, Københavns bedste bydel, har et rigt kulturliv. Vi har et teater (Teater V), en biograf (Valby Kino), vi har kulturhus, to biblioteker, to gymnasier og 6 kirker. Vi bidrager alle, hver for sig og sammen, med at tilbyde gode kulturelle arrangementer for de ca. 50.000 indbyggere i bydelen og alle andre der finder herud eller herind.
Efter at Timotheuskirken , Jesuskirken og Valby Bibliotek havde lavet Valbytaler (valbytaler.dk) fra 2013 til 2018 var tiden inde til noget nyt.
Ideen til (g)Udgivet? opstod i 2020, da Mads (bibliotekar) og Jesper (præst i Timotheuskirken) stillede sig selv spørgsmålet: “Er der blandt de mange bøger, der bliver udgivet mon nogle, der er mere end flygtig underholdning. Nogle der rummer eksistentielle dybder, så de ikke bare er udgivet men måske ligefrem Gudgivet? :-)”.
Samarbejdet blev i 2022 udvidet med Københavns Åbne Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium, da Mette (dansklærer) og Gitte (dansklærer) kom med.
Det betød, at gymnasieeleverne holdt deres indtog ved foredragene og ikke mindst samtalesalonerne, der blev ført spændende samtaler om vigtige emner som klima og køn på tværs af generationer.
I 2023 kom Jesuskirken med i (g)Udgivet?-teamet. Helle, der er kirke-kulturmedarbejder i Jesuskirken, og Regitze, der er kirke-kulturmedarbejder i Timotheuskirken, står blandt andet for PR, tilmelding og sociale medier.
Senest har vi fået en rigtig boghandel med. Frederikke fra Thiemers Magasin og kaffebar på Valby Langgade er leveringsdygtig i de gode bøger vi læser, hvis man gerne vil eje den selv, eller hvis Mads og biblioteket er løbet tør.
Det er altid gratis at deltage i arrangementerne (I har betalt gennem kommune- og kirkeskat) og der serveres endda vin og ost.
Derfor skal der også rettes en særlig tak til Valby Ostelager, som altid forkæler os med oste af høj kvalite